326.4K
Downloads
64
Episodes
Socialpædagoger arbejder med udsatte børn og unge, børn og voksne med handicap, mennesker med psykisk sygdom, og andre, der har brug for en specialiseret faglig indsats for at få et godt liv. Vores fag giver os styrke til at være noget for andre. Denne podcast fortæller hvordan.
Episodes
Thursday Apr 07, 2022
Omsorgstræthed
Thursday Apr 07, 2022
Thursday Apr 07, 2022
Som socialpædagog går du på arbejde med hele dig selv: din faglighed, personlighed, følelser og omsorg. Alt sammen alfa og omega for arbejdet med mennesker - men det koster også.
Omsorgstræthed er den følelse af udbrændthed, du kan mærke, hvis du gennem længere tid bruger dig selv og dine følelser på dit arbejde uden at få ladet op eller talt de svære sager igennem med andre. Det er ikke et nyt fænomen, men i de senere år har vi i højere grad talt om omsorgstræthed og anerkendt det som en kilde til stress, udbrændthed og forråelse. Så hvordan kan vi forebygge, at den sniger sig ind? Det kan du blive klogere på i denne podcast.
BRUG PODCASTEN: Sæt gang i den faglige snak om omsorgstræthed ved at bruge dette refleksionsværktøj
Medvirkende: Lasse Sonberg, socialpædagog og familiekonsulent, PFI Guldborgsund Kommune - Søren Bruun, socialpædagog og afdelingsleder, PFI Guldborgsund Kommune - Anne-Mette Sohn Jensen, Cand.pæd. i pædagogisk psykologi
Tilrettelæggelse og produktion: Bille Sterll / Journalistik med mere
Monday Mar 14, 2022
LEDELSE: Lederes håndtering af egen stress
Monday Mar 14, 2022
Monday Mar 14, 2022
Stress rammer en del ledere indenfor det socialpædagogiske område. Ambitioner, travlhed, stramme budgetter og rammer spiller ind i en stresssygemelding, men hvordan og hvorfor? Det kan du høre om i denne episode af Socialpædagogernes podcast målrettet ledere.
I podcasten fortæller afdelingsleder Jane Tholle om sit forløb med stress, og du får hendes gode råd til at holde stress for døren i hverdagen. Stressforsker Pernille Steen Pedersens kommer bl.a. med sit bud på kendetegn, som kan gøre socialpædagogiske ledere særligt udsat for stress – og giver dig inspiration til udviklingen af et arbejdsfællesskab, hvor I sammen kan forebygge stress.
Du finder Pernille Steen Pedersens værktøjer til at forebygge stress og styrke arbejdsfællesskabet her hos Viden på Tværs.
Medvirkende: Jane Tholle, afdelingsleder på Bo- og Støttetilbud Handicap i Kolding Kommune og Pernille Steen Pedersen, adjunkt på CBS og stressforsker med særlig fokus på ledelse.
Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
Monday Mar 07, 2022
Metoder og tilgange: Skånsom magtanvendelse
Monday Mar 07, 2022
Monday Mar 07, 2022
I situationer, hvor det er nødvendigt at lave en magtanvendelse, så lad den være så skånsom som muligt. Både for borgerens og personalets skyld.
Men hvordan anvender man fysisk magt, så det sker med omsorg for borgeren og respekt for relationen? Og hvordan kan du som socialpædagog føle dig klædt ordentligt på til at håndtere magtanvendelser? Det kan du blive klogere på gennem metoden Skånsom magtanvendelse.
Brug podcasten til at skabe faglig refleksion med dette refleksionsværktøj fra Fagligt Fokus.
Medvirkende: Laila Juhler, socialpædagog på bosted under Hjernecenter Syd - Dorte Kjer Jepsen, afdelingsleder i Hjernecenter Syd - Niels Bräuner, tidl. socialpædagog og indehaver af Magt&Omsorg.
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & Lyd
Thursday Feb 10, 2022
Metoder og tilgange: Struktureret Visualiseret Specialpædagogik
Thursday Feb 10, 2022
Thursday Feb 10, 2022
Struktureret Visualiseret Specialpædagogik er en TEACCH-inspireret tilgang til arbejdet med personer med autisme.
Det centrale i tilgangen er forståelsen for de autistiske karakteristika, og at du altid ser på den enkeltes behov og færdigheder. Dermed undgår du de udfordringer, som tit opstår på baggrund af misforståelser og mangel på forståelse af den enkeltes situation og følelser.
Gennem teori og praksisfortællinger får du inspiration til, hvordan du sikrer dig, at du forstår personer med autisme – og hvordan du kan hjælpe med at strukturere hverdagen på den måde, som giver allerbedst mening for den enkelte.
Brug podcasten til at skabe faglig refleksion på arbejdspladsen med dette refleksionsværktøj fra Fagligt Fokus
Medvirkende: Martin Hartvig, socialpædagog på Sofiebo – Rikke Linck, kursusleder på SVS–døgnkurser, og viceforstander og afdelingsleder på Sofiebo.
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & Lyd
Thursday Jan 20, 2022
Metoder og tilgange: Theraplay
Thursday Jan 20, 2022
Thursday Jan 20, 2022
Hvordan kan du skabe en tryg relation til et omsorgssvigtet barn med tilknytningsforstyrrelser?
Omdrejningspunktet i Theraplay er legen og den emotionelle udvikling hos barnet, og formålet er at skabe eller genskabe kontakten mellem barnet og de betydningsfulde voksne, der er i barnets liv - fx socialpædagoger.
I podcasten bliver du bl.a. klogere på teorien bag bl.a. de fire essentielle kvaliteter i forældre-barn-relationen, som metoden tager udgangspunkt i: struktur, omsorg, engagement og udfordring. Du kan også høre, hvordan du som socialpædagog kan bruge Theraplay i dit daglige arbejde med børn og unge med tilknytningsforstyrrelser.
Brug podcasten til at skabe faglig refleksion på din arbejdsplads med dette refleksionsdokument fra Fagligt Fokus
Medvirkende: Berit Bøgekær, Socialpædagog på Skole- og behandlingshjemmet Skovgården - Charlotte Hagmund-Hansen, psykolog og Theraplay terapeut bl.a. på Skole- og behandlingshjemmet Skovgården
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
Monday Dec 20, 2021
Pårørendesamarbejde
Monday Dec 20, 2021
Monday Dec 20, 2021
Pårørendesamarbejde er for mange socialpædagoger en del af hverdagen. Men hvordan skaber du den gode dialog og imødekommer både de ønsker og frustrationer en pårørende måtte have - samtidig med, at du holder fast i din socialpædagogiske faglighed?
I podcasten bliver du inspireret til, hvordan du griber det gode samarbejde an, du bliver klogere på, hvad det vil sige at være pårørende, og får eksempler på, hvordan du kan støtte borgerne i retten til selvbestemmelse.
Find mere inspiration om pårørendesamarbejde på Socialpædagogernes vidensunivers 'Fagligt Fokus'
Medvirkende: Elena Jacobsen, socialpædagog og afdelingsleder på Bostedet Chr. X Allé - Helle Bak Hansen, socialpædagog og medarbejderrepræsentant i pårørenderådet på Bostedet Chr. X Allé - Hanne Gullestrup, forfatter til bogen "Pårørende på tværs", underviser og pårørende.
Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
Friday Nov 26, 2021
Dobbeltdiagnoser - indsatsen på Tuesten Huse
Friday Nov 26, 2021
Friday Nov 26, 2021
Mindst 40.000 danskere har en dobbeltdiagnose – en kombination af en psykisk lidelse og et misbrug. Og det gør behandlingen kompliceret, for de to har nemlig en tendens til at forstærke hinanden. Så hvordan sikrer man den bedst mulige støtte som socialpædagog?
I denne podcast kan du lade dig inspirere af, hvordan de arbejder på bostedet Tuesten Huse. Her handler den gode indsats om tilgangen til brug af rusmidler – om faglighed og viden om fx stoffers indvirkning på hjernen, og om, hvordan man bedst får skabt motivation for forandring hos beboerne. Og så har de et helt særligt samarbejde med misbrugsbehandlingen.
Du finder mere viden om socialpædagogisk arbejde med misbrug og dobbeltdiagnoser i dette tema på Fagligt Fokus.
Medvirkende:
Gitte Skafsgaard, socialpædagog på bostedet Tuesten Huse
Kenneth Sandell Henriksen, botilbudsleder på bostedet Tuesten Huse
Katrine Schepelern Johansen, leder og seniorforsker, Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser
Tilrettelæggelse og produktion: Tue Sørensen, Aloud Media.
Tuesday Nov 09, 2021
JOB OG KARRIERE: Sporskifte – overvejer du nyt job?
Tuesday Nov 09, 2021
Tuesday Nov 09, 2021
Hvad skal du overveje, hvis du ønsker at skifte spor i karrieren? Hvordan genfinder du arbejdsglæden? Og hvordan overbeviser du en arbejdsgiver om, at du har kompetencer til at arbejde med et nyt område?
Det kan du høre i dette afsnit i en podcastserie fra Socialpædagogernes A-kasse, hvor du får inspiration til jobjagten gennem gode råd, konkrete tips og andre, der har stået i din situation.
Medvirkende: Maria Hesselberg og Trine Troldborg Johansen, jobkonsulenter i Socialpædagogernes A-kasse. Susanne Flytkjær, støtte-kontaktperson i Horsens Kommune. Anne-Mette Hansen, daglig leder på bofællesskaberne Inge & Sofie Marie i Ringsted. Birger Bugtrup, forstander på behandlingshjemmet Magnoliegården i Stevns Kommune.
Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
Tuesday Nov 09, 2021
JOB OG KARRIERE: Nyuddannet – kom godt i gang
Tuesday Nov 09, 2021
Tuesday Nov 09, 2021
Hvor starter du jobsøgningen som nyuddannet? Hvordan får du din faglighed i spil trods manglende erfaring? Og hvordan er det første møde med arbejdsmarkedet?
Det kan du høre i dette afsnit i en podcastserie fra Socialpædagogernes A-kasse, hvor du får inspiration til jobjagten gennem gode råd, konkrete tips og andre, der har stået i din situation.
Medvirkende: Maria Hesselberg, jobkonsulent i Socialpædagogernes A-kasse. George A. Work, socialpædagog på døgntilbuddet Lysningen i Aarhus Kommune. Anne-Mette Hansen, daglig leder på bofællesskaberne Inge & Sofie Marie i Ringsted. Birger Bugtrup, forstander på behandlingshjemmet Magnoliegården i Stevns Kommune.
Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.
Tuesday Nov 09, 2021
JOB OG KARRIERE: Opsagt – hvad så nu?
Tuesday Nov 09, 2021
Tuesday Nov 09, 2021
Hvordan er det at blive opsagt? Hvad gør du i situationen? Og hvordan kommer du videre i dit arbejdsliv?
Det kan du høre i dette afsnit i en podcastserie fra Socialpædagogernes A-kasse, hvor du får inspiration til jobjagten gennem gode råd, konkrete tips og andre, der har stået i din situation.
Medvirkende: Trine Troldborg Johansen, jobkonsulent i Socialpædagogernes A-kasse. Lene Skovgaard, socialpædagog. Anne-Mette Hansen, daglig leder på bofællesskaberne Inge & Sofie Marie i Ringsted. Birger Bugtrup, forstander på behandlingshjemmet Magnoliegården i Stevns Kommune.
Produktion og tilrettelæggelse: Tue Sørensen, Aloud Media.