Socialpædagogerne
Socialpædagogisk faglighed forandrer liv - i denne podcast hører du hvordan. Bliv klogere på metoder, tilgange og spændende emner indenfor det socialpædagogiske område, og lyt til engagerede socialpædagoger fortælle, hvordan de bruger deres faglighed i praksis. Vi håber, du bliver inspireret. Tak for at lytte med!
Episodes
Thursday Dec 04, 2025
Kort fortalt: Psykologisk tryghed i socialpædagogisk arbejde
Thursday Dec 04, 2025
Thursday Dec 04, 2025
Hvad betyder psykologisk tryghed i socialpædagogisk arbejde? Og hvorfor er det afgørende for faglig kvalitet, sikkerhed og trivsel?
Det fortæller psykolog Rikke Høgsted om i dette afsnit.
Hun kommer også omkring, hvad der kan ske, hvis den psykologiske tryghed ikke er tilstede – og hvorfor både medarbejdere og ledere har ansvaret for en god kultur.
Medvirkende: Rikke Høgsted, psykolog og indehaver af Institut for BelastningspsykologiTilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
I afsnittet nævner vi 'høje følelsesmæssige krav' og hvilken rolle lederen spiller ift. psykologisk tryghed – lyt til de to afsnit her:
Høje følelsesmæssige krav i arbejdet som socialpædagog
Psykologisk tryghed med fokus på lederens rolle
Thursday Nov 13, 2025
Dokumentation: Fra pligt til meningsfuldt redskab
Thursday Nov 13, 2025
Thursday Nov 13, 2025
Hvad er god dokumentation – og hvordan gør du det i praksis?
Dokumentation er mere end en pligt. For når den bruges rigtigt, bliver den et stærkt fagligt redskab til at forstå handlemønstre, følge udvikling og sikre trivsel hos de mennesker, du arbejder med som socialpædagog.
Så hvordan gør du helt konkret? Hvad skal du fokusere på i din dokumentation? Hvilke oplysninger er vigtige – og hvad kan du springe over? Og hvordan skriver du kort, præcist og fagligt?
I podcasten får du hands-on råd og inspiration til, hvordan hele arbejdspladsen kan bruge dokumentation til at løfte fagligheden og skabe bedre trivsel for borgerne.
Medvirkende: Emilie From Jensen, socialpædagog og faglig koordinator på botilbuddet Skelhøj. Lise Lock Berthelsen, neurospecialist hos Cervello.Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst & LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
Interesseret i mere? Gå på opdagelse i dette tema om dokumentation i socialpædagogisk praksis
Thursday Oct 16, 2025
Kort fortalt: Høje følelsesmæssige krav
Thursday Oct 16, 2025
Thursday Oct 16, 2025
Som socialpædagog arbejder du hver dag i et felt med høje følelsesmæssige krav. Du bruger dig selv som redskab i mødet med mennesker i svære livssituationer – og det kan slide, hvis ikke der er fokus på at forebygge belastninger.
Men hvad er høje følelsesmæssige krav egentlig? Hvordan påvirker de arbejdslivet mere generelt – og hvilke konkrete tiltag der kan sikre, at du kan holde til at være noget for andre hver dag, uden at brænde ud?
Det fortæller forskningsleder og psykolog Jesper Pihl-Thingvad om i episoden her.
LINK: I episoden taler vi om forskningsprojektet 'Trods alt - på arbejdet med et smil: Hvordan kan arbejdspladser håndtere høje følelsesmæssige krav?' Find forskningsrapporten ved at klikke her.
LINK: Er du socialpædagog eller leder på socialområdet? Så har vi også lavet et helt tema om høje følelsesmæssige krav i socialpædagogisk arbejde.Find temaet om høje følelsesmæssige krav ved at klikke her.
Medvirkende: Jesper Pihl-Thingvad, ledende klinisk psykolog og forskningsleder hos Arbejds- og miljømedicinsk klinik på Odense UniversitetshospitalTilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
Thursday Sep 11, 2025
Kort fortalt: Psykisk førstehjælp – med Rikke Høgsted
Thursday Sep 11, 2025
Thursday Sep 11, 2025
Hvordan bliver man grebet bedst, hvis der har været en voldsom episode på arbejdet?
Mange vil måske tænke, at der hurtigt skal tilbydes professionel psykologhjælp – men i virkeligheden er den vigtigste førstehjælp lige i nærheden, siger krisepsykolog Rikke Høgsted. Det handler nemlig støtte fra kollegerne og fællesskab.
I denne episode taler vi med hende om, hvordan socialpædagoger bedst kan støtte hinanden efter kriser og voldsomme episoder. Vi dykker ned i Rikkes model ”Arbejdspladsens Hjælpepyramide” – og du får konkrete råd til, hvordan du kan være en god støtte for dine kollegaer, både i hverdagen og når det virkelig gælder.
LINK: Få Rikke Høgsteds 10 råd til den gode kollegastøtte
LINK: Se 'Arbejdspladsens Hjælpepyramide' her
Medvirkende: Rikke Høgsted, psykolog og stifter af Institut for BelastningspsykologiTilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
Monday Sep 01, 2025
Teaser: 'Sammen om ledelse' – ny podcastkanal om fagligt lederskab
Monday Sep 01, 2025
Monday Sep 01, 2025
Socialpædagogerne har lavet en ny podcastkanal om ledelse. Den hedder 'Sammen om ledelse – Socialpædagogernes podcast om fagligt lederskab' og her får du lige en lille forsmag på den.
Find kanalen og første afsnit – 'Dilemma: Hvor går grænsen for fleksibilitet?' – lige her:
Har du en iPhone? Lyt og følg podcasten i Apple Podcasts
Har du en Android? Lyt og følg podcasten i fx Podbean eller på YouTube
Lyt og følg podcasten i Spotify eller på Podimo
Lyt på sl.dk/fag-og-viden
Vi håber, du vil prikke din leder på skulderen og sige, at hun eller han skal lytte med – og du er selvfølgelig også mere end velkommen!
'Sammen om ledelse' handler om de dilemmaer og visioner, der er forbundet med ledelse og det at være leder på en socialpædagogisk arbejdsplads.
Tag rigtig god imod: Sammen om ledelse!
Thursday Aug 14, 2025
Kort fortalt: Low arousal i konfliktsituationer
Thursday Aug 14, 2025
Thursday Aug 14, 2025
Grundlæggeren af den pædagogiske tilgang Low arousal hedder Andy McDonnell - han er britisk psykolog og forsker, og det er ham, du skal møde i afsnittet her.
Low arousal er en ikke-konfronterende tilgang, der fokuserer på at forebygge og håndtere konflikter. Det handler om at møde mennesker i krise med ro, faglighed, tålmodighed og respekt frem for magt og kontrol. Og frem for alt handler det om at være bevidst om sin egen adfærd, og hvordan den kan påvirke positivt eller negativt.
I episoden giver Andy McDonnell dig indblik i de grundlæggende principper i Low arousal, og du får hans råd til, hvad du skal gøre, hvis du står overfor en borger, der er stresset og handler i affekt.
Eftersom Andy taler engelsk, er episoden også på engelsk - men du kan finde en dansk AI-oversættelse ved at klikke på dette link: SocialpædagogernesPodcast_LowArousal_AndyMcDonnell_DANSK
Du kan også gå på opdagelse i dette tema om Low arousal, hvor du kan lytte og læse mere om tilgangen og hvordan du bruger den som socialpædagog: Tema: Low Arousal
Medvirkende: Andy McDonnell, psykolog, forsker, indehaver af Studio 3 og grundlægger af Low arousal-tilgangen.Tilrettelæggelse og produktion: Frederikke Halling Hastrup / Socialpædagogerne og Mads Christian Heede / Kontekst & LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
Thursday Jun 12, 2025
ASK: Giv en stemme til mennesker uden verbalt sprog
Thursday Jun 12, 2025
Thursday Jun 12, 2025
Hvordan hjælper du mennesker uden et verbalt sprog til at få en stemme og blive hørt og forstået?
ASK – Alternativ Supplerende Kommunikation – kan være løsningen. Det er nemlig en metode til at udvikle kommunikative færdigheder hos borgere med et begrænset eller intet sprog.
Og set gennem socialpædagogiske briller er metoden særlig interessant, fordi du hjælper borgeren til at få et sprog, som omverdenen forstår – og dermed understøtter retten til indflydelse på eget liv.
Lyt med og bliv klogere på, hvordan du arbejder med at oversætte mimik, kropssprog, blikretning, udpegning med hånd/øjne, samt tegn og brug af billeder eller symboler til et sprog, som alle kan forstå – og giver borgeren større trivsel.
I episoden nævner vi artiklen 'Fokus på digital nærkontakt' – find den ved at klikke her.
Find også et hav af spændende artikler, guides og podcasts om socialpædagogisk faglighed hos Socialpædagogernes fagunivers 'Fag og Viden'.
Medvirkende: Louise Deepika Køhn, socialpædagog i Bofællesskabet Postens Vej, Mette Damkjær, socialpædagog og ASK-fagfacilitator i Bofællesskabet Postens Vej.
Produktion og tilrettelæggelse: Mads Christian Heede / Kontekst & Lyd
Redaktør: Frederikke Halling Hastrup
Thursday May 08, 2025
Kort fortalt: Vagusnerven og dit sociale nervesystem
Thursday May 08, 2025
Thursday May 08, 2025
Et afstemt nervesystem smitter. Og vagusnerven – vores 10. kranienerve – spiller en helt central rolle, når det handler om at genskabe ro og balance i nervesystemet.
I denne episode skal du derfor høre om vagusnerven, den polyvagale teori og det sociale nervesystem – og hvordan, du som socialpædagog kan bruge den viden til at reducere stress hos dig selv og andre.
Rigtig god fornøjelse!
COMPASSION - STORT TEMA: I podcasten henviser vi til et tema om, hvordan du arbejder med self-compassion – find det ved at klikke her.
Medvirkende: Ingelis Arnsbjerg, ergoterapeut og indehaver af Sans&Samling.Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
Wednesday Apr 09, 2025
Kort fortalt: Ny uddannelse til socialpædagog
Wednesday Apr 09, 2025
Wednesday Apr 09, 2025
Epokegørende. Hvis han kun måtte bruge ét ord om den nye reform af pædagoguddannelsen, så ville formand for Socialpædagogerne Benny Andersen bruge netop det.
”Og hvad ligger der så i ’epokegørende’” tænker du måske? Jo, det får du svar på i denne episode.
Her forklarer Benny nemlig, hvad der er op og ned om den nye uddannelse til socialpædagog – hvad det betyder for fremtidens socialpædagoger, for socialområdet og for de borgere, som socialpædagoger arbejder med og for.
Det handler bl.a. om en vigtig skelnen mellem socialpædagogik og almenpædagogik, om bedre rekrutteringsmuligheder og mere fokus på praksis.
God fornøjelse!
Og her er links til dig, der er mere interesseret i den nye uddannelse:
5 ting, du skal vide om den nye uddannelse til socialpædagoger
Ny uddannelse: Politikerne har givet håndslag – hvad sker der så nu?
Medvirkende: Benny Andersen, formand for SocialpædagogerneTilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst&LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
Thursday Mar 13, 2025
Den motiverende samtale: Find den indre motivation og forebyg omsorgstræthed
Thursday Mar 13, 2025
Thursday Mar 13, 2025
Hvordan arbejder du med motivation og forandring hos et andet menneske samtidig med, at du passer på dig selv i processen?
Den motiverende samtale – eller Det motiverende interview (MI) – er en metode til at finde ind til det, der ægte motiverer et andet menneske og få personen til selv at se ønsket om forandring. Og så er det en metode, der kan hjælpe dig med at forebygge omsorgstræthed.
I episoden skal du høre socialpædagog Morten Friis Olsen og neuropsykolog Tina Haren fortælle, hvordan man har samtaler ud fra metoden – og om de fire centrale værdier, som metoden bygger på: compassion, samarbejde, accept og empowerment.
LÆS MERE: Find mere viden og inspiration om arbejdet med Den motiverende samtale i dette tema
Medvirkende: Morten Friis Olsen, socialpædagog hos Fonden Østre Gasværk og neuropsykolog Tina Haren.Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup

Fag&Viden
- din socialpædagogiske faglighed i centrum
Savner du mere inspiration til dit arbejde som socialpædagog? Så besøg Socialpædagogernes fagunivers Fag&Viden! Find spændende artikler om faget, tag e-læringskurser om fx low arousal eller neuropædagogik, og se, hvordan Socialpædagogerne kan hjælpe dig dér, hvor du står i dit arbejdsliv.

