Socialpædagogerne

Når livet gør ondt: Sådan hjælper du mennesker gennem følelsesmæssigt kaos

To ud af tre socialt udsatte mennesker har haft selvmordstanker. Så hvordan kan du som socialpædagog hjælpe med at håndtere de voldsomme følelser og tanker?
Dialektisk Adfærdsterapi – DAT – er en metode, der kan hjælpe mennesker med at forstå og regulere svære følelser, håndtere kriser og skabe mere stabile relationer.
I denne episode skal du høre, hvordan du helt konkret kan bruge DAT som socialpædagog – særligt i arbejdet med mennesker, der kæmper med voldsomme følelser, selvskade eller selvmordstanker.
Du møder socialpædagog Lone Neessen, som arbejder med unge med alvorlige sociale og psykiske udfordringer. Hun fortæller, hvordan hun bruger DAT i hverdagen – blandt andet gennem opmærksomhedsøvelser, følelsesregulering, forebyggelsesplaner og konkrete krisefærdigheder.
Du møder også psykolog Christina Prang Behr, der forklarer, hvad DAT er, hvorfor metoden kan være virksom for mennesker med selvmordstanker – og hvordan fagpersoner kan støtte borgeren i at skabe små, men afgørende forandringer i livet.
Medvirkende: Lone Neessen, socialpædagog og udkørende vejleder i Roskilde Kommune og Christina Prang Behr, psykolog og DAT-konsulent
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd
Redaktør: Frederikke Halling Hastrup
 
OBS: Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. 
Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05. Fra 1. juli 2026 kl. 09-05
Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17
Find desuden Livsliniens fem trin til at tale med et menneske, der overvejer selvmord: De Fem Trin. Livslinien.
 

Susan Hart: Traumer, tilknytning og trivsel hænger uløseligt sammen – forstå hvordan

Hvad er et traume? Og hvordan hænger traumer sammen med den måde, vi knytter os til andre mennesker på?
I denne episode forklarer psykolog Susan Hart forskellen mellem enkeltstående traumer og udviklingstraumer – og hvordan utryg tilknytning kan få betydning for, hvordan et menneske reagerer på belastning, svigt og voldsomme oplevelser.
Med afsæt i neuroaffektiv udviklingspsykologi og tilknytningsteorien dykker hun ned i traumebegrebet i socialpædagogisk praksis. Og du skal bl.a. høre om Trivselstrekanten, som er et redskab til at arbejde langsigtet med at skabe samhørighed, kontrol og mening for mennesker med udviklingstraumer.
I programmet taler Susan Hart bl.a. om begrebet 'selvagens' – det har vi lavet dette selvstændige afsnit om.
Du kan også gå på opdagelse i Socialpædagogernes faglige tema om neuroaffektiv udviklingspsykologi, og hvor du finder et hav af podcasts og artikler om emnet.
Medvirkende: Susan Hart, psykolog og Ph.DTilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup

Kort fortalt: Low arousal anno 2026 – Bo Hejlskov Elvén gør status

Low arousal er blevet en central tilgang i socialpædagogisk praksis – men hvor står den egentlig i dag?
I denne episode fortæller psykolog Bo Hejlskov Elvén, hvordan han ser tilgangen har udviklet sig siden han introducerede den i Danmark i 2004 – og hvad der ifølge ham er vigtigt at holde fast i i dag.
Han kommer også ind på nogle af de mest udbredte misforståelser – blandt andet risikoen for, at tilgangen bliver forvekslet med passivitet, eller kun bruges til at dæmpe konflikter her og nu uden efterfølgende analyse.
Interesseret i mere viden? Find et hav af artikler og podcasts om Low arousal i socialpædagogisk arbejde lige her
Medvirkende: Bo Hejlskov Elvén, neuropsykolog og manden bag Low arousal i Danmark.Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst&LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup

Kort fortalt: OK26 – det betyder aftalen for socialpædagoger

Pæne lønstigninger, en ny fritvalgsordning og forbedrede vilkår til særlige grupper. 
Det er nogle af resultaterne af overenskomstforhandlingerne på det offentlige område – bedre kendt som OK26.
I episoden her bliver du klogere på, hvad OK26-aftalen betyder for dig, når formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen, fortæller om både forhandlinger og de endelige resultater.
Medvirkende: Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne og topforhandler under OK26Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd Redaktør: Frederikke Halling Hastrup

KRAP i praksis: Få overblik over borgerens ressourcer, udfordringer og mestringer

En af de mest udbredte metoder på det socialpædagogiske område er KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis. 
KRAP er en evidensbaseret tilgang til at fremme menneskers styrker, trivsel og udvikling, og som socialpædagog kan du bruge tankegangen og redskaberne fra KRAP nærmest uanset hvilken målgruppe, du arbejder med.
LYT OGSÅ: Vi har tidligere lavet en episode, som går i dybden med KRAP – den kan du høre her.
I denne episode dykker vi ned i et af de centrale værktøjer fra metoden: kognitiv sagsformulering.
Kognitiv sagsformulering er et skema, der hjælper fagpersoner med at samle og strukturere viden om en borger.
Skemaet består af fem felter: Fakta, grundtanker, mestring, positive påvirkninger og udfordringer.
Tilsammen giver felterne et overblik over både de forhold, der styrker borgerens trivsel, og de situationer eller mønstre, der kan skabe vanskeligheder i hverdagen.
Når du og dine kolleger arbejder systematisk med at beskrive både ressourcer, udfordringer og måder at håndtere svære situationer på, bliver der skabt en mere nuanceret forståelse af borgerens situation – og det bliver lettere at tilrettelægge en socialpædagogisk indsats, der tager udgangspunkt i borgerens perspektiv.
I episoden fortæller socialpædagog Christina Bork Vangsgaard, hvordan hun bruger KRAP til hverdag i arbejdet med mennesker med udviklingshandicap – og psykolog og idé-kvinden bag KRAP, Lene Metner, klæder dig på til at kende KRAP og værktøjet 'Kognitiv sagsformulering'.
Find alle skemaer fra KRAP ved at klikke her.
Medvirkende: Christina Bork Vangsgaard, socialpædagog og socialfaglig koordinator på Center for Botilbud i Kolding Kommune – og Lene Metner, psykolog, idékvinde bag KRAP og indehaver af PsykologCentret.Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup

Kort fortalt: Selvskadens mange ansigter – fra cutting til digital selvskade

Som socialpædagog kan du møde mennesker, der skader sig selv – også uden at det altid er synligt eller let at opdage.
Selvskade kan tage mange former og have forskellige funktioner, men fælles er, at den ofte er et forsøg på at håndtere svære følelser og mistrivsel.
I denne episode fortæller psykolog Lotte Rubæk om fire former for selvskade, du skal kende:
direkte selvskade
indirekte selvskade
selvskade by proxy
digital selvskade.
Hun forklarer også, hvilke tegn du kan være opmærksom på som socialpædagog, hvorfor forskellige former for selvskade ofte hænger sammen, og hvad der typisk ligger bag den selvskadende adfærd.
Er du interesseret i mere viden om selvskade? Find flere podcasts og artikler her på Fag og Viden
Medvirkende: Lotte Rubæk, Autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi. Overordnet leder af KAG Selvskade og faglig leder af Team for selvskade i Region Hovedstadens PsykiatriTilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup

​Nænsom nødværge: Sådan bruger du Durewall-metoden til at forebygge voldsomme episoder

Alt for mange socialpædagoger bliver udsat for vold og trusler. Fokus på arbejdsmiljø og faglighed er nogle af de vigtigste nøgler til at forebygge de voldsomme episoder.
Og her kan Durewall-metoden – eller Nænsom Nødværge®, som den også kaldes – være et godt redskab. Det er nemlig en anerkendt metode til at forebygge og håndtere voldsom adfærd med brug af mindst mulig magt.
Metoden tager udgangspunkt i, at vold ofte kan undgås, hvis man allerede tidligt i en situation formår at nedtrappe spændinger og undgå at fremstå som en trussel over for borgeren.
Når du som socialpædagog arbejder med metoden, lærer du at bruge kropssprog, afstandstilpasning, verbal kommunikation og enkle fysiske teknikker til at beskytte dig selv, dine kolleger og borgeren – med mindst mulig kraft.
Fokus er ikke på magtanvendelse, men på forebyggelse, relation og professionel ro.
Interesseret i forebyggelse af vold og trusler? Så gå på opdagelse i dette tema om magtanvendelser.
Medvirkende: Nicolai Mittet, socialpædagog og Durewall-instruktør på botilbuddet Lunden og Karina Mammen, indehaver af Durewall-instituttet.Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup

Kort fortalt: Psykologisk tryghed i socialpædagogisk arbejde

Hvad betyder psykologisk tryghed i socialpædagogisk arbejde? Og hvorfor er det afgørende for faglig kvalitet, sikkerhed og trivsel?
Det fortæller psykolog Rikke Høgsted om i dette afsnit.
Hun kommer også omkring, hvad der kan ske, hvis den psykologiske tryghed ikke er tilstede – og hvorfor både medarbejdere og ledere har ansvaret for en god kultur.
Medvirkende: Rikke Høgsted, psykolog og indehaver af Institut for BelastningspsykologiTilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
I afsnittet nævner vi 'høje følelsesmæssige krav' og hvilken rolle lederen spiller ift. psykologisk tryghed – lyt til de to afsnit her:
Høje følelsesmæssige krav i arbejdet som socialpædagog
Psykologisk tryghed med fokus på lederens rolle

Dokumentation: Fra pligt til meningsfuldt redskab

Hvad er god dokumentation – og hvordan gør du det i praksis?
Dokumentation er mere end en pligt. For når den bruges rigtigt, bliver den et stærkt fagligt redskab til at forstå handlemønstre, følge udvikling og sikre trivsel hos de mennesker, du arbejder med som socialpædagog.
Så hvordan gør du helt konkret? Hvad skal du fokusere på i din dokumentation? Hvilke oplysninger er vigtige – og hvad kan du springe over? Og hvordan skriver du kort, præcist og fagligt?
I podcasten får du hands-on råd og inspiration til, hvordan hele arbejdspladsen kan bruge dokumentation til at løfte fagligheden og skabe bedre trivsel for borgerne.
Medvirkende: Emilie From Jensen, socialpædagog og faglig koordinator på botilbuddet Skelhøj. Lise Lock Berthelsen, neurospecialist hos Cervello.Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede, Kontekst & LydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
Interesseret i mere? Gå på opdagelse i dette tema om dokumentation i socialpædagogisk praksis

Kort fortalt: Høje følelsesmæssige krav

Som socialpædagog arbejder du hver dag i et felt med høje følelsesmæssige krav. Du bruger dig selv som redskab i mødet med mennesker i svære livssituationer – og det kan slide, hvis ikke der er fokus på at forebygge belastninger.
Men hvad er høje følelsesmæssige krav egentlig? Hvordan påvirker de arbejdslivet mere generelt – og hvilke konkrete tiltag der kan sikre, at du kan holde til at være noget for andre hver dag, uden at brænde ud? 
Det fortæller forskningsleder og psykolog Jesper Pihl-Thingvad om i episoden her.
LINK: I episoden taler vi om forskningsprojektet 'Trods alt - på arbejdet med et smil: Hvordan kan arbejdspladser håndtere høje følelsesmæssige krav?' Find forskningsrapporten ved at klikke her.
LINK: Er du socialpædagog eller leder på socialområdet? Så har vi også lavet et helt tema om høje følelsesmæssige krav i socialpædagogisk arbejde.Find temaet om høje følelsesmæssige krav ved at klikke her.
Medvirkende: Jesper Pihl-Thingvad, ledende klinisk psykolog og forskningsleder hos Arbejds- og miljømedicinsk klinik på Odense UniversitetshospitalTilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup