
Hvordan hjælper du mennesker uden et verbalt sprog til at få en stemme og blive hørt og forstået?
ASK – Alternativ Supplerende Kommunikation – kan være løsningen. Det er nemlig en metode til at udvikle kommunikative færdigheder hos borgere med et begrænset eller intet sprog.
Og set gennem socialpædagogiske briller er metoden særlig interessant, fordi du hjælper borgeren til at få et sprog, som omverdenen forstår – og dermed understøtter retten til indflydelse på eget liv.
Lyt med og bliv klogere på, hvordan du arbejder med at oversætte mimik, kropssprog, blikretning, udpegning med hånd/øjne, samt tegn og brug af billeder eller symboler til et sprog, som alle kan forstå – og giver borgeren større trivsel.
I episoden nævner vi artiklen 'Fokus på digital nærkontakt' – find den ved at klikke her.
Find også et hav af spændende artikler, guides og podcasts om socialpædagogisk faglighed hos Socialpædagogernes fagunivers 'Fag og Viden'.
Medvirkende: Louise Deepika Køhn, socialpædagog i Bofællesskabet Postens Vej, Mette Damkjær, socialpædagog og ASK-fagfacilitator i Bofællesskabet Postens Vej.
Produktion og tilrettelæggelse: Mads Christian Heede / Kontekst & Lyd
Redaktør: Frederikke Halling Hastrup
No comments yet. Be the first to say something!